STRONQUE udsprang af en idé – en ambition om at skabe gymwear i høj kvalitet til fair priser. Men vigtigst af alt: vi ville bygge et brand, der hylder og repræsenterer stærke kvinder. Kvinder, der presser sig selv – uanset om det er gennem styrketræning, powerlifting, Hyrox, løb, CrossFit eller noget helt andet. Vi savnede et brand, der turde sætte muskuløse, kraftfulde kvinder i front. For vi mener, at muskler er sexede, og at styrke i alle former fortjener at blive fejret. Jeg (Cecilie, co-founder) manglede personligt det perfekte par scrunch-leggings. Tro mig – jeg har prøvet utallige varianter fra forskellige brands, men problemet var altid det samme: scrunchen var for bulky, for tydelig og tog for meget fokus. Jeg ville have scrunch-effekten – men på en mere diskret og flatterende måde. Og det blev vores første mission: at udvikle de perfekte scrunch tights. Ambitiøst? Måske. Men vi gik all in.
Sammen med min kæreste Rune og hans bedste ven Carl gik vi sammen i gang med at brainstorme. Efter utallige samples, mails og timer, dage, måneder med finjustering stod vi endelig med et par tights i hånden, som vi alle tre vidste – this is it. De blev til vores første core-produkt: Ascend Tights. Derfra tog det fart. Vi ville vise hele verden, at de her tights var noget særligt – og vi ville gøre det med de kvinder, som inspirerede os mest. Kvinder med power, personlighed og en passion for træning. I dag står vi med et brand, der repræsenterer præcis dét, vi selv manglede: et brand designet til – og for – stærke kvinder.
Share:
Ideen bag vores Valor Kollektion?
Har du prøvet vores Pump Cover?